Kirkens klokkespil spiller melodier seks gange i døgnet i forlængelse til timeslagene kl. 8, 10, 12, 15, 18 og 22.
Selvom det er kirkens klokkespil, er der tradition for, at der både bliver spillet kirkelige og verdslige melodier. Som regel vælges melodier, som enten knytter sig til årstiden eller tiden på kirkeåret.
Lidt fakta: Klokkespillet er fra 1989, som var året for kirkens 100-års jubilæum. Det består af i alt 48 klokker, som blev støbt af det franske klokkestøberi Paccard i Annecy-Le-Vieux. Den tungeste klokke alene vejer 1,35 tons. Klokkespillets samlede vægt er på 8,5 tons.